Realiser dit fulde potentiale

Succes på og uden for arbejdspladsen har næppe før været så udmattende som i dag. Vi lever i en tid plaget af høj usikkerhed og enorme præstationskrav. Utilstrækkelig kommunikation, mangel på samarbejde og udvanding af færdigheder er en uheldig men tydelig konsekvens af KPI’er designet med systemet og ikke mennesket for øje.

Men disse udfordringer kan afhjælpes. Nøglen er kompetent og praksisnær coaching med afsæt i dialogens vigtigste disciplin: feedback. Formidlet empatisk og ærligt er feedback en kompetencemotor. Feedback indeholder de data, emotioner og behovsafklaringer, vi har brug for, for at udvikle os som mennesker. For at blive den bedst mulige version af os selv.

Feedback til succes

Feedback er den nok mest effektive metode til at skabe forandring. Fordi der i feedback er indkodet viden, holdninger, ambitioner og oprigtig medmenneskelighed. Derfor styrker feedback vores bevidsthed og aktiverer vores latente potentiale.

 

Feedback på arbejdspladsen er afgørende for succes. Feedback hjælper os til større forståelse for os selv og for andre. Feedback bidrager til et sundere og mere harmonisk arbejdsmiljø og sikrer samtidig, at hele organisationen – på tværs af hierarkier og funktioner – arbejder i samme retning. Dedikeret og energisk.

 

Hos Bry Coaching hjælper vi mennesker med at udvikle – og ikke afvikle – sig selv og hinanden. Derfor praktiserer vi samarbejde og co-creation. I fællesskab indfrier vi de mål, som vi ikke kan lykkes med på egen hånd.

Løsninger

Coaching

Har du brug for hjælp til at komme i gang med feedback? Så vil jeg anbefale personlig coaching. Sammen finder vi frem til de helt rigtige værktøjer til netop dig. Jeg sørger for, at du bliver klædt på til at kunne give endnu bedre feedback. Og jeg viser dig hvilke faldgruber, du skal være opmærksom på. Så du og dine kollegaer oplever større motivation, inspiration og arbejdsglæde.

Workshop

Hvis I gerne vil i gang med feedback på jeres arbejdsplads, er workshoppen en god start. Her gennemgår jeg, hvad der skal til, for at I kan give og modtage feedback. Åbent og ubesværet. Workshoppen er en blanding af teori og praksis. Jeg gennemgår bl.a. dos and don’ts, som vi følger op med konkrete øvelser. I vil efter workshoppen være udstyret med letanvendelige værktøjer til effektiv, værdiskabende feedback.

Foredrag

Træd ind i feedbackens verden og bliv inspireret med et foredrag. Jeg tager jer på en 1,5 timers rejse forbi best cases, modtager/giver-relationer, forståelsesmodeller, faldgruber og meget mere. Foredraget indeholder også en række fællesøvelser, hvor vi tager livtag med disciplinen feedback, og hvor I ikke kan undgå at få pulsen op.

Din feedback
- din udvikling

Feedback spiller en central rolle i din selverkendelse. Det at kunne nikke til sine stærke og svage sider samt se potentialet for forbedringer. Din selvopfattelse er et produkt af dine erfaringer, dit miljø og en lang række andre faktorer, som er unikke for dig.

 

Men hver dag kommer du i kontakt med mennesker, som ikke deler din baggrund. Mennesker som afkoder din adfærd og dine resultater ud fra helt andre forståelsesrammer.

 

Det giver dig en fantastisk mulighed for at se dig selv udefra. For at studere dine handlinger og præstationer gennem andres øjne og dermed opdage udviklingspotentialer, du ikke kunne se med dine egne. Feedback er med andre ord en enestående accelerator på din rejse mod selvrealiseringens tinde. Der hvor du bliver den bedste tænkelige version af dig selv.

Omverdens feedback

“George har en imponerede ro og behagelig tilgang til coach-rollen. I sessioner med George føler man, at man kan sige alt. George håndterer alt, hvad man kommer med, på en åben måde og med stor ro og nysgerrighed. Han kan få en til at se tingene i et nyt perspektiv samtidig med, at man får skabt større klarhed.”

       Emil Ulrikkeholm Bredvig
      Digitaliseringskonsulent

“George is a coach who delivers positive change. This is not simple. Forming the performance goals and the steps to achieving them – this is George’s art. Delighted to have him in my world and to have used him, as have others in my network. Not a minute wasted.”

       Gordon Smith
      Virksomhedsejer

Om Bry Coaching

Feedback er også at kunne præsentere sig selv uden hverken at rødme af forlegenhed eller kamme over af selvforherligelse. Ja, og at kunne tage sin egen medicin. Så her en nøgtern og ærlig præsentation af mig selv.

 

Mit navn er George Bry, og jeg er ejer af og navnet bag Bry Coaching. Jeg er certificeret coach fra International Coaching Community og har arbejdet med coaching i mange år gennem events og teambuilding. Det er denne erfaring, jeg trækker med ind i mit arbejde med feedback.

 

Mine kunder tæller bl.a. en lang række sportshold. Fælles for disse er, at udvikling og kommunikation i kombination er deres vigtigste værktøj til succes. Jeg er medaljevinder ved EM i matchrace og har her på egen krop oplevet, hvordan teams med den rigtige coaching pludselig performer helt ud over det sædvanlige.

 

Jeg blev uddannet markedsføringsøkonom i 2008 og har siden arbejdet med salg, motivering og oplæring.
     

Bliv kontaktet af George Bry

Bry Coaching hjælper mennesker til at realisere deres fulde potentiale.

Bry Coaching har udviklet et sæt specialværktøjer, som med afsæt i feedback styrker dialogen mellem mennesker og frigiver det overskud, vi har brug for for at trives og få succes. Uanset om det er på kontoret, i foreningen, derhjemme eller et helt fjerde sted.


Bry Coaching ledes af George Bry, certificeret coach og EM-medaljevinder i matchrace.

Mountain View

Kontakt

Fruebjergvej 3
2100 København Ø

+45 50 81 83 00
   

CVR: 31973473